Kogekone
Med udgangspunkt i det autentiske sydamerikanske køkken, laver jeg mad med kærlighed og med respekt for råvarerne. Jeg ønsker, at min mad og mine kager bliver en glædelig oplevelse for dig og dine gæster.
Jeg elsker at tage ud til dig, i dit hjem eller på feststedet, og sørge for frisklavet, velsmagende mad samt kager med håndlavet pynt og udsmykning.
Bryllup er noget jeg har stor erfaring med og hos mig kan du bestille både mad og bryllupskage – overlad derfor trygt dette til en professionel og nyd i stedet din fest i fulde drag.
På festdagen møder jeg op i fuldt kokkekostume og giver dine gæster en god oplevelse de vil huske. Før spisning præsenterer jeg personligt menuen for dine gæster.
Min specialitet er buffeter inspireret af ideen bag spanske tapas og buffeterne har mange forskellige retter anrettet i små portioner, der kan spises i én mundfuld. For mig er det vigtigt at alle finder noget de kan lide og med de mange små anretninger er der mulighed for at prøve det hele.
Menuen finder vi frem til sammen, så den er skræddersyet til din fest og dine præferencer. Specielle hensyn tages selvfølgelig til eventuelle madallergier (f.eks. glutenfri og mælkefri) så alle får noget godt at spise.
Se eksempler på de menuer jeg laver.
Hvad koster det? Se priser her.
Er du interesseret i at høre mere så send en besked til mig via kontaktsiden eller ring på 30115522 og fortæl mig nærmere om, hvad du ønsker.